fredag den 27. juli 2012

OPIs Sweet Heart & Princesses Rule!



Jeg vandt for noget tid siden en GiveAway, der indeholdte nogle OPI lakker. Jeg har været helt forelsket i farverne og idag fik jeg så nogle af dem prøvet.

Som grundfarve har jeg brugt OPIs 'sweet heart', som er en sød lyserød og er utrolig lys. Ovenpå den lyserøde lak, lagde jeg en lag 'Princesses Rule!', som er en lyserød/pink shimmer lak (som jeg allerede nu elsker). Og så sluttede jeg af med OPIs Rapidry Top Coat. 

Farve: Som grundfarve har jeg lagt OPIs 'sweet heart', som en en sød og utrolig lys lyserød. Openpå denne, har jeg et lag 'Princesses Rule!', som er en pink/lyserød shimmer.

Påføring og dækning: Jeg må indrømme, at jeg blev ret skuffet over påføringen og dækningen; om det er fordi det er mini lakkerne, skal jeg ikke kunne sige. Børsten i begge lakker er ikke noget at råbe hurra over, og det gjorde at lakken blev stribet. 'Sweet Heart' blev så stribet at jeg blev nødt til at give neglene 4 lag for at de var ensfarvet og uden striber - og disse 'lag' på neglene blev jeg nødt til at gøre tykkere end jeg normalt gør, for at mindske striberne. 
Derudover synes jeg at 'Princesses Rule!' var lidt bedre. Børsten var stadig dårlig, men den var meget nemmere at påføre. Det kan selvfølgelig være at det er fordi det er en shimmer'lak, og jeg derfor ikke har samme krav til dækkeevnen.

Holdbarhed og aftagning: Jeg er virkelig imponeret over holdbarheden på denne lak. Den har nu været på mine negle i en uges tid og er kun begyndt at falde af, fordi jeg har været lidt hård ved mine negle. Det vil jeg sige, er godt. Der er ikke ret mange lakker, jeg synes holder så godt. Aftagningen var også nem; jeg skulle bruge en del vatrundeller og det tog lidt tid, men det skyldes jo mere at jeg havde så mange lag neglelak på.

Plusser:
  • Farven er jo helt fantastisk!
  • Holdbarheden er god.

Minusser:
  • 'Sweet Heart' skal have alt for mange lag for at være pæn lagt.
  • Prisen. Hvis man selv ønsker at købe dette kit, så koster det 155kr (link)
  • Penslen - den er lille og hård.

Jeg synes farverne er så skønne, så selvom jeg synes det var en skuffelse at påføre dem, vil jeg helt sikkert bruge dem igen. Jeg synes at farverne overskygger alle de problemer jeg havde med at lægge dem. 


Hvad er dine erfaringer med disse lakker?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar