tirsdag den 7. august 2012

Totorial: Sådan påføres folie

Så blev det tid til en DIY på, hvordan man påføre folie på neglene. Det er egentlig meget simpelt, men nu er jeg blevet spurgt om det et par gange; så her får i lige en forklaring på dette. Hvis der er flere spørgsmål, så spørg endelig - så skal jeg gøre hvad jeg kan, for at svare.

Jeg ved godt at mine negle ikke er så super fine for tiden, men sådan er det nu engang.

Dette er hvad jeg har brugt. Basecoat, top coat, rosenbind, fil og folie.

Det er faktisk bare klistermærker, som man sætter på neglene. Så for at få dem på, skal man tage dem af det ark de kommer på. Det kan man bare gøre med en negl (eller med en rosenpind). Husk at tage foliet i den ende der ikke buer.

Så har man taget foliet af arket, og man skal til at placere det på neglen. Det er vigtigt at sørge for at buen flugter med neglebåndet - for det er svært at ændre på, når man først får den til at sidde fast. Husk også at tjek, at den flugter neglen i begge sider.

Så skulle det gerne se sådan her ud. Brug rosenpinden (eller en finger) til at trykke foliet på plads. Når dette er gjort, bøjes kanten ned over neglen og man bruger en fil til at fjerne det overskydende folie (det skal ikke klippes af!)

Og voila, så er foliet på neglen. Dette skal så bare gøres på alle neglene og afsluttes med top coat; for så holder det altså bare længere.

OBS! Jeg har brugt Seche Vite - men efterfølgende, begyndte foliet at opløse sig, så jeg anbefaler at man bruger en anden top coat end den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar